om mediationcenter

mediationcenter a/s blev stiftet i 2000 med det formål at skabe positive forandringer og hjælpe virksomheder og organisationer til at samarbejde i et uenighedsfelt. Vi tror på, at der ligger en kæmpe gevinst, når man får folk med forskellige kompetencer, diversitet og opfattelser til at samarbejde.

mediationcenter tilbyder coaching, facilitering og mediation, udbyder certificeret uddannelse i mediation, nye lederskaber og workshops samt skaber konfliktstrategier i organisationer. Mediation er en tankegang og en systemisk metode til at knytte relationer mellem mennesker. Mediation løser uenighed og konflikter i en defineret og åben proces, hvor alle parter kan give udtryk for deres forskellige behov og interesser for derefter i et konstruktivt og styret samarbejde at nå frem til den aftale, der bedst varetager samtlige interesser. Ved mediation fjernes modsætningsforholdet, som ændres til et parallelt, energigivende og positivt samarbejde

Vi har udviklet koncepter indenfor konfliktstrategi, herunder conflict·management®, skabt abonnementsordningen PAS PÅ DIN KONFLIKT® www.paspaadinkonflikt.dk og udviklet ledelsesforløbet The Butterfly Effect®.

mediationcenters holdning er, at kun ved at tage udgangspunkt i mennesket, bliver uundgåelige konflikter og uenighed løst, og de menneskelige relationer bevaret og forbedret.

Vi består af samarbejdende centre med en unik viden og indgående kendskab til deres geografiske område – læs mere på vores hjemmeside.
De forskellige centre er certificeret i 16PF, TKI Kilmann, NEO PI-R, FIRO-B, Enneagram, og bruger disse test efter kundens konkrete behov.

mediationcenters filosofi er:

  • Den menneskelige natur er som udgangspunkt god.
  • Det bedste resultat opnås, når alle i gruppen varetager deres egne og gruppens interesser.
  • Konflikter og samarbejde er ikke adskilte størrelser men dele af samme proces.
  • Vækst skabes i samarbejde og med udgangspunkt i fælles interesser og ikke i frygt.

Vores referenceliste omfatter store anerkendte danske virksomheder og organisationer.