om mediation

Mediation er en tankegang og en systemisk metode til at knytte relationer mellem mennesker. Mediation løser uenighed og konflikter i en defineret og åben proces, hvor alle parter kan give udtryk for deres forskellige behov og interesser for derefter i et konstruktivt og styret samarbejde at nå frem til den aftale, der bedst varetager samtlige interesser.

En mediator er en upartisk tredjepart, der kan hjælpe og støtte parterne i denne proces.

Mediation kan anvendes i utallige sammenhænge, hvor der kan opstå uenighed og konflikter, herunder

  • I virksomheder
  • I organisationer
  • I institutioner
  • I privatlivet

Mediation er en interessebaseret metode, som giver mulighed for at skabe et parallelt samarbejde mellem parterne og i denne proces at gøre kagen større og skabe yderligere værdier. Ifølge naturlovene for konflikter er det på grund af mistillid ofte ikke muligt at aftale mediation, når konflikten først er en realitet. Derfor har vi skabt to løfter om at bruge mediation ved henholdsvis interne og eksterne konflikter - se til højre under downloads. Send løftet til os i underskrevet stand og vis dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, at I ønsker at løse konflikter på en interessebaseret måde.

mediationcenter tilbyder hjælp til løsning af konflikter ved brug af mediationsmetoden. Kontakt mediationcenter, hvis du ønsker en mediation eller yderligere oplysninger. Se mediatorer.

mediationcenter tilbyder endvidere en mediatoruddannelse. Se uddannelse og workshops for tid og sted samt nærmere beskrivelse.